Sygeplejerske til ambulatorium og dagafsnit, D6/D-amb, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG
Med tiltrædelse den 1. maj 2010, søges en sygeplejerske til en fast stilling til Onkologisk Afdelings ambulatorium og dagafsnit D6.
Stillingen 37 timer pr. uge, med mulighed for nedsat tid efter oplæringsperioden.
Hvem er vi?Vi er en stor og velfungerende afdeling med ca. 50 sygeplejersker og fem social- og sundhedsassistenter, fordelt i tre teams med tre afdelingssygeplejersker.
Som sygeplejerske arbejder man både i ambulatorium og dagafsnit. Denne vekselvirkning giver gode muligheder for at følge patienterne, og bidrager til et godt tværfagligt læringsmiljø.
Vores teamopdeling betyder, at vi er opdelt i grupper relateret til et begrænset antal kræftdiagnoser. Sygeplejerskerne får derved, udover det brede kendskab til onkologisk sygepleje, et mere indgående kendskab til udvalgte patientgrupper.
Vi arbejder ud fra kontaktsygeplejens principper og i tæt samarbejde med både læger, sekretærer og andre tværfaglige samarbejdspartnere.
Der er meget fokus på udviklingen af kræftbehandlingen i Danmark. Vi er derfor en afdeling i konstant udvikling, både med hensyn til pleje- og behandling, men også i udvidelsen af behandlingskapaciteten. Vi lægger derfor også vægt på at dygtiggøre os i at oplære og integrere nye kollegaer.
Vi tilbyder- struktureret oplæring i ansættelsens første år.
- obligatorisk cytostatika kursus.
- internt basiskursus for sygeplejersker i Onkologisk Afdeling.
- internt kommunikationskursus ved afdelingens psykolog.
- mulighed for rotationsstilling i Onkologisk Afdeling.
- et inspirerende og godt mono- og tværfagligt samarbejde.
- faglig vejledning/supervision.
Vi forventer, at du- har erfaring som uddannet sygeplejerske. Gerne minimum et par år.
- har interesse i onkologisk sygepleje.
- har lyst til udfordringer, udvikling og forandringer.
- kan arbejde selvstændigt og alligevel i tæt samarbejde med en mindre gruppe kollegaer
Hverdagen i ambulatoriet og dagafsnittet byder på en række kontaktflader til kolleger og til mange patienter. Det er derfor vigtigt, at du har en udadvendt og nysgerrig personlighed. Dine evner til at kommunikere professionelt i det korte møde med patienten vil derfor være vigtige.
Den daglige arbejdstid er på hverdage mellem kl. 07.30 og 16.00, med afgrænset udvidelse af arbejdstiden i og omkring helligdage og i særlige spidsbelastninger.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er omfattet lokal løndannelse. Vi har derudover forhandlet os til et særligt kompetencetillæg efter 1, 3 og 5 års ansættelse i afdelingen. Der må påregnes prøvetid de første 3 måneder af ansættelsen.
Kom og besøg os, hvis du er nysgerrigHvis du har lyst til at komme og se vores afdeling er du meget velkommen til at ringe og aftale tid for et besøg.
Kontakt, telefonnumre, ansøgningsfrist m.m.Yderligere oplysninger fås hos afdelingssygeplejerske Lil Olesen på 89 49 98 70, lilolese@rm.dk eller afdelingssygeplejerske Lis Hartmann på 89 49 98 71, lisschmi@rm.dk.
Send din ansøgning til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Onkologisk afdeling, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C., oversygeplejersker Lisbeth Lagoni eller
send din ansøgning på mail via linket i bunden af annoncenAnsøgningsfrist den 23. marts 2010.Vi holder ansættelsessamtaler torsdag og fredag i uge 12.
Jobnummer: 19214
Frist: 23-03-2010
Arbejdsgiver: Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Adresse: Nørrebrogade 44
By: 8000 Århus C
Telefon: +45 89 49 98 71
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.dk