Sök vårdjobb i Sverige Søg sundhedsjobb i Danmark Søk helsejobb i Norge Hae hoitoalan töitä Suomessa Find healthjobs in the UK Jobs im Gesundheitswesen
Lige nu har vi 2265 ledige stillinger på medrek.dk og 2932 på samtlige medrek sites
Århus universitetshospital, Århus sygehus

Overlæge søges ved Hæmatologisk afdeling (Myelomatose), Århus Universitetshospital, Århus Sygeh


Observera att sista ansökningsdag har passerat

Ved Hæmatologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Tage-Hansensgade, er en stilling som overlæge ledig til besættelse pr. 1. marts 2010, eller snarest derefter.

Vi tilbyder et spændende job i en fagligt velfunderet afdeling, med lang tradition for et godt tværfagligt samarbejde i alle personalegrupper, i ledelsesgruppen samt i MED udvalg. Dertil kommer et aktivt uddannelses- og forskningsmiljø, hvor der er stor mulighed for at forske i forskningslaboratorierne eller i den kliniske forskningsenhed. Herudover er afdelingen opdelt i ansvarsområder, med deraf følgende mulighed for at have stor indflydelse på det faglige indhold inden for interesseområderne. Hæmatologisk afdeling er inde i en hurtig faglig og organisatorisk udvikling, og der er brug for en ny overlæge med speciel interesse for myelomatose.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i hæmatologi med dokumenteret kompetence, samt forskningsmæssig erfaring, inden for myelomatoseområdet.

Der lægges desuden megen vægt på, at ansøgeren:
  • Vil deltage i ledelsen ud fra Hæmatologisk Afdelings værdier: Faglighed, respekt, åbenhed og ansvarlighed.
  • Har erfaring med organisering af sammensatte patientforløb.
  • Har dokumenteret erfaring med klinisk forskning inden for myelomatose.
  • Er visionær og inspirerende.
  • Kan samarbejde med afsnittets øvrige overlæger/speciallæger
  • Kan arbejde i et miljø, hvor delegering af ansvar til øvrige ledere og medarbejdere opleves som en naturlig ledelsesstil.
  • Vil være en åben og loyal makker i personalegruppen.
  • Vil arbejde målrettet med at udvikle det faglige og ledelsesmæssige ansvarsområde.
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
(Specialklausul: Ansøgere, der på nuværende tidspunkt er tjenestemænd, kan fortsætte med denne ansættelsesform).

Stillingen indebærer vagtforpligtelse.

Yderligere oplysninger om stillingen samt funktionsbeskrivelse kan indhentes hos ledende overlæge dr. med. Jørgen Schøler Kristensen, jokris@rm.dk; tlf. 89497929.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for den medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, akademiker og professionel.

Ansøgning og CV samt andre relevante bilag, stiles til Centerchef Frank Skriver Mikkelsen.

Ansøgere anmodes om at fremsende deres ansøgning elektronisk inklusiv dokumentation for kompetencer indenfor speciallægerollerne på skema, der kan hentes på: http://www.regionmidtjylland.dk/sundhed/organisation/sundhedsplanlægning/lægelig+uddannelse/ansættelse+af+speciallæger

Ansøgningsfrist er mandag den 22. februar 2010 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11/12.

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge (myelomatose), Hæmatologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Århus Sygehus er en del af Århus Universitetshospital, som derudover omfatter Skejby, Risskov, Aalborg Sygehus samt Det Sundhedsfaglige Fakultet ved Aarhus Universitet.

Århus Sygehus varetager en lang række landsdels- og/landsforpligtelser samt basisfunktioner for sygehusets lokalområde.

Der er centerstruktur på Århus Sygehus med fem centre med selvstændige ledelser. Hæmatologisk Afdeling indgår i Kræftcentret sammen med Onkologisk Afdeling, Patologisk Institut, Radiologisk Afdeling, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Klinisk Genetisk Afdeling, Sygehusapoteket, Patienthotellet og Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin.

Hæmatologisk Afdeling Hæmatologisk Afdeling er en højt specialiseret afdeling med lands-landsdelsfunktion.

Afdelingens kliniske del består af 3 sengeafsnit, afsnit 70 og afsnit 170, med hver 22 senge, samt det allogene transplantationsafsnit 7 med 6 senge. Der er et dagafsnit/ambulatorium med 17.000 besøg årligt, samt to diagnostiske laboratorier, Immunhæmatologisk Laboratorium og Cancercytogenetisk Laboratorium. Disse fungerer også som forskningslaboratorier. Desuden er der etableret en undersøgelsesstue til lumbal- og knoglemarvspunktur, samt en hæmatologisk modtagelse. Denne er i dagtimerne bemandet med læger, sekretærer og sygeplejersker.

Afdelingen er opdelt i 4 teams på tværs af sengeafdelinger og ambulatorium/dagafsnit. Afdelingen er subspecialiseret, idet patienter til allogen transplantation fortrinsvis er knyttet til afsnit 7, patienter med malignt lymfom og kronisk lymfatisk leukæmi til afsnit 70. Patienter med akut leukæmi, myelomatose og myeloproliferative sygdomme, er fortrinsvis tilknyttet afsnit 170.
Der er desuden en velfungerende Klinisk Forskningsenhed, som sikrer, at videnskabelige forsøgsbehandlinger kan gennemføres sikkert og effektivt.

Der er etableret funktionsledelser bestående af overlæge og sygeplejerske på sengeafsnit og i ambulatorium. Der er en afdelingssygeplejerske på hvert sengeafsnit og i ambulatorium/dagafsnit. Der er funktionsledelse (læge/bioanalytiker) i Immunhæmatologisk Laboratorium, og lægelig ledelse af Cancercytogenetisk Laboratorium, begge med reference til Afdelingsledelsen.

Hæmatologisk afdeling har haft en særlig interesse for myelomatose, og andre sjældne plasmacellesygdomme, bl.a. Waldenstroms sygdom og amyloidose. Der udføres ved afdelingen ca. 30 højdosis behandlingsforløb for myelomatose om året.

I samarbejde med andre afdelinger og laboratorier foregår der en udbygget diagnostik. Klinisk fysiologisk afdeling har udviklet en metode til påvisning af amyloid (apronitinscintigrafi), Cytogenetisk Laboratorium udfører bestemmelse af en genetisk profil, og Klinisk Biokemisk Afdeling har en avanceret proteindiagnostik med bestemmelse af frie lette kæder i plasma og urin.
Der er etableret et aktivt forskningssamarbejde med danske og internationale grupper for at sikre, at patienterne altid vil kunne tilbydes en moderne og effektiv behandling.

På lægesiden er afdelingen normeret med en ledende overlæge, ét klinisk lærestolsprofessorat, ét forskningsprofessorat, 14 overlæger, 7 afdelingslæger, 6 hæmatologiske hoveduddannelsesstillinger, 2,5 hoveduddannelsesstillinger (sideuddannelse) samt 2 introduktionsstillinger. Ved afdelingen er der godt 200 ansatte - læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, serviceassistenter/portører, molekylærbiologer, bioanalytikere, socialrådgiver og psykolog.

Afdelingsledelsen, som består af en ledende overlæge og en oversygeplejerske, forestår den daglige ledelse af afdelingen med reference til centerchefen for Kræftcentret.

Overlægestillingens indhold:
Stillingskategori. Overlæge ved Hæmatologisk Afdeling R, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Ansættelsessted. Århus Sygehus, Hæmatologisk Afdeling R.

Ledelsesmæssig reference og opgaver. Overlægen indgår i afdelingens overlægegruppe. Overlægen refererer til den ledende overlæge vedrørende lægefaglige problemstillinger, forskningsmæssigt til professoren og i øvrigt til afdelingsledelsen. Overlægen har et selvstændig ansvar for de opgaver han/hun varetager, og er ansvarlig for sit ressourceforbrug.

Overlægen der ansættes i den opslåede stilling har specifikke ledelsesopgaver:
  • Monitorering og opfølgning inden for ansvarsområdet myelomatose på alle afdelingens afsnit, i samarbejde med områdernes funktionsledelse.
  • Rapportering til nationale databaser
  • Udarbejdelse af MTV rapporter indenfor ansvarsområdet
  • Indførelse af ny teknologi indenfor ansvarsområdet
  • Udarbejdelse og opdatering af faglige- og organisatoriske retningslinjer
  • Være med til at udvikle og implementere nye metoder til diagnostik, behandling og opfølgning.

Der er etableret ledelsesudvikling i afdelings- og sygehusregi, og der vil blive tilbudt yderligere lederudvikling.

Lønforhold. I henhold til overenskomst.

Vagtforpligtelse. Der er til stillingen tilknyttet rådighedsvagt. Der er to vagtlag: En tilstedeværelsesvagt bestående af reservelæger, introduktionslæger og læger tidligt i hoveduddannelsesforløb, og en rådighedsvagt bestående af ældre læger i hoveduddannelse, afdelingslæger og overenskomstansatte overlæger. Rådighedsvagten er en 12-skiftet tilkaldevagt fra bolig. Den nyansatte overlæge vil indgå sammen med de øvrige overenskomstansatte overlæger i bagvagtslaget. Der er ikke beredskabsvagt for overlæger. Der er særskilt rådighedsvagtforpligtigelse for transplantationsfunktionen.

Kliniske funktioner. Overlægen har ansvar for undersøgelse og behandling af patienter med myelomatose og andre sjældne plasmacellesygdomme.
Overlægen fungerer som kontaktlæge for patienter inden for det hæmatologiske speciale, med overvægt af patienter, der hører til ansvarsområdet.
Overlægen har rådgivende funktion for kolleger og andre faggrupper inden for afdelingen.
Overlægen har ansvaret for at udvikle diagnostik, behandling og for opfølgning af patienter med de under ansvarsområdet henhørende sygdomme.

Forskning og udvikling. Forskningen ledes af afdelingens kliniske professor. Alle på afdelingen er forpligtet til at stimulere og deltage i det aktive forskningsmiljø. Afdelingens forskning omfatter både basal og klinisk forskning, og der lægges meget stor vægt på en intensiv brobygning mellem disse forskningsområder.
Overlægen har adgang til forskningsfaciliteter på linie med de øvrige overlæger på afdelingen. Der er mulighed for at varetage både det kliniske arbejde, og arbejdet med videreudvikling af de faglige ansvarsområder, herunder klinisk forskning. Det forventes, at overlægen vil være forskningsaktiv, herunder deltage i såvel nationalt som internationalt samarbejde, f.eks. Dansk Myelomatose Studiegruppe og Nordisk Myelomatose Studiegruppe.

Undervisning/uddannelse. Til den prægraduate undervisning af medicinstuderende er der ansat 1 professor og 4 kliniske lektorer. Regionens postgraduate kliniske lektor er ansat på afdelingen.
Afdelingen har en intensiv uddannelseskultur, hvor enhver ansat er forpligtet til at deltage aktivt som underviser og i uddannelse. Overlægen forventes at bidrage til udviklingen af fagområdet, samt tage del i yngre lægers videreuddannelse. Overlægen har selv mulighed for videre- og efteruddannelse på lige fod med afdelingens øvrige overlæger.

Stillingens forudsætninger
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller, hvor der især lægges vægt på nedenstående:

Den medicinske ekspert. Stillingen ønskes besat med en speciallæge i hæmatologi med særligt fokus på medicin. Overlægen skal således have dokumenteret høj faglig kompetence, erfaring og dokumenteret forskningserfaring indenfor myelomatose området.

Leder/administrator. Det er ønskeligt, at overlægen har bred erfaring og evne til at træffe beslutninger. Overlægen skal have gode evner for planlægning og kunne arbejde projektorienteret med gennemslagskraft.

Akademiker. Der lægges vægt på, at overlægen er forskningsaktiv og har dokumenteret forskningsmæssig erfaring. Overlægen skal have interesse for og vilje til at understøtte og deltage i et aktivt videnskabeligt miljø.

Kommunikator. Der lægges vægt på erfaring som formidler og underviser for medicinstuderende, bioanalytikere og evt. andre personalegrupper.

Samarbejder. Der lægges vægt på åbenhed, og gode evner til samarbejde med respekt for samarbejdspartnere, hvor overlægen bidrager til et udviklende og godt arbejdsmiljø.
Ovenstående stillingsbeskrivelse er gældende på ansættelsestidspunktet. Løbende ændringer af funktionerne vil blive foretaget ved gensidig aftale mellem overlægen og afdelingsledelsen.

Jobnummer: 18309
Frist: 22-02-2010
Arbejdsgiver: Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Adresse: Nørrebrogade 44
By: 8000 Århus C
Telefon: +45 8949 7929

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.dk

Observera att sista ansökningsdag har passerat
Nøgleord: Hæmatologi, Læger


39 ledige stillinger fordelt på 39 annoncer

Arbejdsgiverens øvrige annoncer

» Afdelingslæge til Medicinsk-Endokrinologisk afdeling C, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, T

En stilling som afdelingslæge er ledig til besættelse fra 1. september 2010. Stillingen er midlertidigt oprettet i 18 måneder år på grund af ubesat stilling i hoveduddannelsesforløb...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 17 mar

» Elektroniktekniker til Afdeling for Medicinsk Fysik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG

Elektroniktekniker til Afdeling for Medicinsk Fysik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG Vil du være med til at sikre kvalitet og driftsstabilitet og...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 17 mar

» Kvalitetsansvarlig medarbejder - Den Danske Hornhindebank, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

En stilling som kvalitetsansvarlig medarbejder i Hornhindebanken er ledig til besættelse pr. 1. juni 2010 eller efter nærmere aftale. Stillingen er en fast stilling...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 17 mar

» Vævskoordinator - Den Danske Hornhindebank, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG

En stilling som vævskoordinator i Hornhindebanken er ledig til besættelse pr. 1. juni 2010 eller efter nærmere aftale. Stillingen er en fast stilling på 37 timer...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 17 mar

» Sygeplejerske til Dermato-venerologisk afdeling S, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, PPØ

Dermatologisk afsnit S1 søger en sygeplejerske til barselsvikariat pr. 1. maj 2010 til 31. december 2010. Stillingen er på 37 timer med blandede vagter og arbejde...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 17 mar

» Reservelæge, uklassificeret til Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, Århus Universitetshospital,

En stilling som reservelæge (uklassificeret) i specialet medicinsk endokrinologi er ledig til besættelse i perioden 1. juni 2010 til 30. november 2010. Stillingen...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 17 mar

» Genopslag - Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk afdeling E2, E5, E11, Århus Universitetshospital, Årh

Er du til ansvar, kompetenceudvikling, nytænkning, medindflydelse og et godt samarbejde? Stillingen er ledige pr. 1. maj 2010 eller efter aftale og er på 32 eller...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 17 mar

» Introduktionsstilling ved Neurologisk Afdeling F, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG

En etårig introduktionsstilling (klassifikationsnr. 7003-10-64-i-1) ved Neurologisk Afdeling F er ledig til besættelse pr. 1. april 2010 eller senere. Det er muligt...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 17 mar

» Serviceassistent til Øre-, næse-, halsafdeling H, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG

Afdeling H1 og H-OP søger 1 serviceassistent til en fuldtidsstilling med gennemsnitlig arbejdstid 37 timer pr. uge. Du skal kunne gå i aftenvagt 1 uge af gangen,...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 17 mar

» Specialeansvarlig sygeplejerske til onkologisk ambulatorium / dagafsnit, Århus Universitetshospital, Å

Har du en baggrund inden for kræftsygepleje? Så er det måske dig, vi søger som specialeansvarlig i Onkologisk amb/dagafsnit. Vi søger en specialeansvarlig til gruppe...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 17 mar

» Afdelingssygeplejerske til sengeafsnit 280, Kirurgisk Afdeling P, Århus Universitetshospital, Århus

Har du lyst til at være leder i en fagligt højt profileret afdeling, hvor DIALOG, DYGTIGHED OG DRISTIGHED skal være dit fremtidige ledelsesgrundlag. Med tiltrædelse...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 17 mar

» Genopslag - AC-medarbejder til stilling som afdelingsleder, Hospitalsapoteket Århus, Region Midtjyll

Har du en akademisk uddannelse og har du en visionær og målrettet tilgang til at lede og udvikle medarbejdere og funktionsområder inden for økonomi, it og personaleadministration,...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 17 mar

» Lægesekretær til Skadestuen, Ortopædkirurgisk afdeling E, Århus Universitetshospital, Århus Syg

Lægesekretær til Skadestuen, Ortopædkirurgisk afdeling E, Århus Universitetshospital, Århus Syg Med tiltrædelse den 1. maj 2010 søger vi en lægesekretær til skadestuen....
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 17 mar

» Sygeplejerske på Kirurgisk afdeling P, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, THG

Med tiltrædelse den 1. maj 2010 eller efter aftale søger vi to sygeplejerske til afsnit P260. Stillingerne er faste stillinger på 32-37 timer ugentligt i blandede...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 17 mar

» Oversygeplejerske ved Anæstesiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG

Da vores oversygeplejerske er rejst til nye udfordringer, søger vi en ny oversygeplejerske til at udfordre os ved Anæstesiologisk Afdeling, Århus Sygehus. Stillingen...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 17 mar

» Introduktionsstilling ved Lungemedicinsk afdeling B, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG

Introduktionsstilling ved Lungemedicinsk afdeling B, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG Introduktionsstilling nr. 7003-11-01-i-2 ved Lungemedicinsk...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 12 mar

» Social- og sundhedsassistent til vikariat i præparationen på E-OP, Århus Universitetshospital, Århus

Social- og sundhedsassistent til vikariat i præparationen på E-OP, Århus Universitetshospital, Århus Præparationen er beliggende i og hører til ortopædkirurgisk...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 12 mar

» Genopslag - lægesekretær til Kirurgisk afdeling P, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus,

Genopslag - lægesekretær til Kirurgisk afdeling P, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, På grund af for få indkomne ansøgninger vælger vi at genopslå denne...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 11 mar

» Kunne du tænke dig et job uden vagter, weekendarbejde eller bunker, men med rum til at udvikle dig?

Kunne du tænke dig et job uden vagter, weekendarbejde eller bunker, men med rum til at udvikle dig? Vi søger pr. 1. maj 2010 to lægesekretærer til Radiologisk afdeling....
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 11 mar

» Medarbejder med socialfaglig uddannelse - pædagog - lærer - socialrådgiver el.lign.

Medarbejder med socialfaglig uddannelse søges til 37 timers stilling på Job koordineringskontoret som værkstedsassistent eller værkstedspædagog Ansættelsestidspunkt...
Region Midtjylland, 10 mar
Århus universitetshospital, Århus sygehusBrøndby KommuneSkanderborg KommuneÆldrecentret Nygårds PladsÆldrecentret GildhøjhjemmetBlå Kors BehandlingscenterRegion Midtjylland
Region MidtjyllandÅrhus universitetshospital, Århus sygehusRegion MidtjyllandIkast-Brande kommuneLegevisittenHCL InternationalPulse Staffing UK
© 2001-2010 MEDREK.DK   FORSIDEN   |   OM MEDREK.DK   |   REKRUTTERE   |   PARTNERE   |   SITEMAP