Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Job Overlæge søges ved Hæmatologisk Afdeling (Hæmatologi og infektionsmedicin), Århus Universitetsh

Obseverer at ansøgningsfristen er udløbet

Ved Hæmatologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Tage-Hansensgade, er en stilling som overlæge ledig til besættelse pr. 1. marts 2010, eller snarest derefter.

Vi tilbyder et spændende job i en fagligt velfunderet afdeling, med lang tradition for et godt tværfagligt samarbejde i alle personalegrupper, i ledelsesgruppen samt i MED udvalg. Dertil kommer et aktivt uddannelses- og forskningsmiljø, hvor der er stor mulighed for at forske i forskningslaboratorierne eller i den kliniske forskningsenhed. Herudover er afdelingen opdelt i ansvarsområder, med deraf følgende mulighed for at have stor indflydelse på det faglige indhold inden for interesseområderne.

Hæmatologisk afdeling er inde i en hurtig faglig og organisatorisk udvikling, og der er en mangeårig tradition med en overlæge med en speciel infektionsmedicinsk kompetence. Etableringen i 2009 af den allogene transplantationsenhed har øget behovet for ekstra ressourcer til det infektionsmedicinske område.
Vi søger derfor en overlæge, der skal varetage et ansvarsområde med særligt fokus på infektionsmedicinske problemstillinger udover den brede hæmatologi.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i hæmatologi med dokumenteret kompetence, samt forskningsmæssig erfaring, indenfor det infektionsmedicinske område.

Der lægges desuden megen vægt på, at ansøgeren:
  • Vil deltage i ledelsen ud fra Hæmatologisk Afdelings værdier: Faglighed, respekt, åbenhed og ansvarlighed.
  • Har erfaring med organisering af sammensatte patientforløb.
  • Har dokumenteret erfaring med klinisk forskning inden for infektionsmedicin,
  • Er visionær og inspirerende.
  • Kan samarbejde med afsnittets øvrige overlæger/speciallæger
  • Kan arbejde i et miljø, hvor delegering af ansvar til øvrige ledere og medarbejdere opleves som en naturlig ledelsesstil.
  • Vil være en åben og loyal makker i personalegruppen.
  • Vil arbejde målrettet med at udvikle det faglige og ledelsesmæssige ansvarsområde.
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
(Specialklausul: Ansøgere, der på nuværende tidspunkt er tjenestemænd, kan fortsætte med denne ansættelsesform).

Stillingen indebærer vagtforpligtelse.

Yderligere oplysninger om stillingen samt funktionsbeskrivelse kan indhentes hos ledende overlæge dr. med. Jørgen Schøler Kristensen, jokris@rm.dk; tlf. 8949 7929.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for den medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, akademiker og professionel.

Ansøgning og CV samt andre relevante bilag, stiles til Centerchef Frank Skriver Mikkelsen.

Ansøgere anmodes om at fremsende deres ansøgning elektronisk inklusiv dokumentation for kompetencer indenfor speciallægerollerne på skema, der kan hentes på: http://www.regionmidtjylland.dk/sundhed/organisation/sundhedsplanlægning/lægelig+uddannelse/ansættelse+af+speciallæger

Ansøgningsfrist er mandag den 22. februar 2010 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11/12.

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge (hæmatologi og infektionsmedicin), Hæmatologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Århus Sygehus er en del af Århus Universitetshospital, som derudover omfatter Skejby, Risskov, Aalborg Sygehus samt Det Sundhedsfaglige Fakultet ved Aarhus Universitet.

Århus Sygehus varetager en lang række landsdels- og/landsforpligtelser samt basisfunktioner for sygehusets lokalområde.

Der er centerstruktur på Århus Sygehus med fem centre med selvstændige ledelser. Hæmatologisk Afdeling indgår i Kræftcentret sammen med Onkologisk Afdeling, Patologisk Institut, Radiologisk Afdeling, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Klinisk Genetisk Afdeling, Sygehusapoteket, Patienthotellet og Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin.

Hæmatologisk afdeling:
Hæmatologisk afdeling er en højt specialiseret afdeling med lands-landsdelsfunktion.

Afdelingens kliniske del består af 3 sengeafsnit, afsnit 70 og afsnit 170, med hver 22 senge, samt det allogene transplantationsafsnit 7 med 6 senge. Der er et dagafsnit/ambulatorium med 17.000 besøg årligt, samt to diagnostiske laboratorier, Immunhæmatologisk Laboratorium og Cancercytogenetisk Laboratorium. Disse fungerer også som forskningslaboratorier. Desuden er der etableret en undersøgelsesstue til lumbal- og knoglemarvspunktur, samt en hæmatologisk modtagelse. Denne er i dagtimerne bemandet med læger, sekretærer og sygeplejersker.

Afdelingen er opdelt i 4 teams på tværs af sengeafdelinger og ambulatorium/dagafsnit. Afdelingen er subspecialiseret, idet patienter til allogen transplantation fortrinsvis er knyttet til afsnit 7, patienter med malignt lymfom og kronisk lymfatisk leukæmi til afsnit 70. Patienter med akut leukæmi, myelomatose og myeloproliferative sygdomme er fortrinsvis tilknyttet afsnit 170.
Der er desuden en velfungerende Klinisk Forskningsenhed, som sikrer, at videnskabelige forsøgsbehandlinger kan gennemføres sikkert og effektivt.

Der er etableret funktionsledelser bestående af overlæge og sygeplejerske på sengeafsnit og i ambulatorium. Der er en afdelingssygeplejerske på hvert sengeafsnit og i ambulatorium/dagafsnit. Der er funktionsledelse (læge/bioanalytiker) i Immunhæmatologisk Laboratorium, og lægelig ledelse af Cancercytogenetisk Laboratorium, begge med reference til Afdelingsledelsen.

På lægesiden er afdelingen normeret med en ledende overlæge, ét klinisk lærestolsprofessorat, ét forskningsprofessorat, 14 overlæger, 7 afdelingslæger, 6 hæmatologiske hoveduddannelsesstillinger, 2,5 hoveduddannelsesstillinger (sideuddannelse) samt 2 introduktionsstillinger. Ved afdelingen er der godt 200 ansatte - læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, serviceassistenter/portører, molekylærbiologer, bioanalytikere, socialrådgiver og psykolog.

Afdelingsledelsen, som består af en ledende overlæge og en oversygeplejerske, forestår den daglige ledelse af afdelingen med reference til centerchefen for Kræftcentret.

Overlægestillingens indhold:

Stillingskategori. Overlæge ved Hæmatologisk Afdeling R, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Ansættelsessted. Århus Sygehus, Hæmatologisk Afdeling R.

Ledelsesmæssig reference og opgaver. Overlægen indgår i afdelingens overlægegruppe. Overlægen refererer til den ledende overlæge vedrørende lægefaglige problemstillinger, forskningsmæssigt til professoren og i øvrigt til afdelingsledelsen. Overlægen har et selvstændig ansvar for de opgaver han/hun varetager, og er ansvarlig for sit ressourceforbrug.

Overlægen der ansættes i den opslåede stilling har specifikke ledelsesopgaver:
  • Monitorering og opfølgning inden for ansvarsområdet infektionsmedicin på alle afdelingens afsnit, i samarbejde med områdernes funktionsledelse.
  • Rapportering til nationale databaser
  • Udarbejdelse af MTV rapporter indenfor ansvarsområdet
  • Indførelse af ny teknologi indenfor ansvarsområdet
  • Udarbejdelse og opdatering af faglige- og organisatoriske retningslinjer
  • Være med til at udvikle og implementere nye infektionsmedicinske metoder
Der er etableret ledelsesudvikling i afdelings- og sygehusregi, og der vil blive tilbudt yderligere lederudvikling.

Lønforhold. I henhold til overenskomst.

Vagtforpligtelse. Der er til stillingen tilknyttet rådighedsvagt. Der er to vagtlag: En tilstedeværelsesvagt bestående af reservelæger, introduktionslæger og læger tidligt i hoveduddannelsesforløb, og en rådighedsvagt bestående af ældre læger i hoveduddannelse, afdelingslæger og overenskomstansatte overlæger. Rådighedsvagten er en 12-skiftet tilkaldevagt fra bolig. Den nyansatte overlæge vil indgå sammen med de øvrige overenskomstansatte overlæger i bagvagtslaget. Der er ikke beredskabsvagt for overlæger. Der er særskilt rådighedsvagtforpligtigelse for transplantationsfunktionen.

Kliniske funktioner. Det kliniske arbejde omfatter stuegang og ambulantfunktion indenfor den brede hæmatologi, visitation og tilrettelæggelse af patientforløb med særligt fokus på patienter med infektionsmedicinske problemer, og opfølgning hos patienter med særlige infektionsmedicinske problemstillinger.
Overlægen fungerer som kontaktlæge for patienter indenfor det hæmatologiske speciale, med overvægt af patienter der hører til ansvarsområdet.
Overlægen har rådgivende funktion for kolleger og andre faggrupper inden for afdelingen, men også udadrettet, f.eks. vedrørende intensivpatienter.
Overlægen har ansvaret for at udvikle diagnostik, behandling og opfølgning af patienter med de under ansvarsområdet henhørende sygdomme, herunder monitorering i samarbejde med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Skejby Sygehus, vedligeholdelse af elektroniske instrukser samt monitorering af aktivitet og kvalitet.

Overlægen er ansvarlig for varslinger og iværksættelse af nye metoder/behandlinger indenfor ansvarsområdet

Forskning og udvikling. Forskningen ledes af afdelingens kliniske professor. Alle på afdelingen er forpligtet til at stimulere og deltage i det aktive forskningsmiljø. Afdelingens forskning omfatter både basal og klinisk forskning, og der lægges meget stor vægt på en intensiv brobygning mellem disse forskningsområder.
Overlægen har adgang til forskningsfaciliteter på linie med de øvrige overlæger på afdelingen. Der er mulighed for at varetage både det kliniske arbejde, og arbejdet med videreudvikling af de faglige ansvarsområder, herunder klinisk forskning.

Undervisning/uddannelse. Til den prægraduate undervisning af medicinstuderende er der ansat 1 professor og 4 kliniske lektorer. Regionens postgraduate kliniske lektor er ansat på afdelingen.
Afdelingen har en intensiv uddannelseskultur, hvor enhver ansat er forpligtet til at deltage aktivt som underviser og i uddannelse. Overlægen forventes at bidrage til udviklingen af fagområdet, samt tage del i yngre lægers videreuddannelse. Overlægen har selv mulighed for videre- og efteruddannelse på lige fod med afdelingens øvrige overlæger.

Stillingens forudsætninger
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller, hvor der især lægges vægt på nedenstående:

Den medicinske ekspert. Stillingen ønskes besat med en speciallæge i hæmatologi med særligt fokus på infektionsmedicin. Overlægen skal have dokumenteret høj faglig kompetence, erfaring og dokumenteret forskningserfaring indenfor det infektionsmedicinske område.

Leder/administrator. Det er ønskeligt, at overlægen har bred erfaring og evne til at træffe beslutninger. Overlægen skal have gode evner for planlægning og kunne arbejde projektorienteret med gennemslagskraft.

Akademiker. Der lægges vægt på, at overlægen er forskningsaktiv og har dokumenteret forskningsmæssig erfaring. Overlægen skal have interesse for og vilje til at understøtte og deltage i et aktivt videnskabeligt miljø.

Kommunikator. Der lægges vægt på erfaring som formidler og underviser for medicinstuderende, bioanalytikere og evt. andre personalegrupper.

Samarbejder. Der lægges vægt på åbenhed, og gode evner til samarbejde med respekt for samarbejdspartnere, hvor overlægen bidrager til et udviklende og godt arbejdsmiljø.
Ovenstående stillingsbeskrivelse er gældende på ansættelsestidspunktet. Løbende ændringer af funktionerne vil blive foretaget ved gensidig aftale mellem overlægen og afdelingsledelsen.

Jobnummer: 18317
Frist: 22-02-2010
Arbejdsgiver: Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Adresse: Nørrebrogade 44
By: 8000 Århus C
Telefon: +45 8949 7929

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.dk

Dato indlagt 08-02-2010

Obseverer at ansøgningsfristen er udløbet

Nøgleord: Hæmatologi, Læge


Anbefal "Overlæge søges ved Hæmatologisk Afdeling (Hæmatologi og infektionsmedicin), Århus Universitetsh, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus" til dine venner:

Stillingen er gemt under Mine jobs 137 ledige stillinger fordelt på 134 annoncer

Arbejdsgiverens øvrige annoncer

Ergoterapeut, Fysio- og Ergoterapien, Region Midtjylland

Kan du tænke dig at arbejde i en gruppe af engagerede, dygtige og motiverede fysio- og ergoterapeuter på Regionshospitalet Skive? Afdelingen søger En...
Dato indlagt 3 feb

Distriktssygeplejerske, Region Midtjylland

I almen Psykiatrisk team er et vikariat ledig som distriktssygeplejerske på 20 timer pr. uge. Stillingen er med tiltrædelse snarest og foreløbig frem til 31....
Dato indlagt 3 feb

Fysioterapeut, Fysio- og Ergoterapien, Region Midtjylland

Afdelingen søger: 1 vikar for fysioterapeut, 37 timer med ansættelse fra 01.03.12 - 31.12.12 tilknyttet det medicinske område. 1 fysioterapeut, 35 timer med...
Dato indlagt 3 feb

Lægesekretær til Klinik for OCD og Angstlidelser, Region Midtjylland

Lægesekretær 32 timer søges til Klilnik for OCD og Angstlidelser Klinik for OCD og Angstlidelser i Risskov søger pr. 1. marts 2012 en lægesekretær til en...
Dato indlagt 3 feb

Psykolog, Center for Selvmordsforebyggelse, Region Midtjylland

Vi søger 1 psykolog i barselsvikariat på fuld tid - eller efter aftale - pr. 1. maj 2012 - 31. december 2012 - med mulighed for forlængelse. Center for...
Dato indlagt 3 feb

Radiograf / røntensygeplejerske, Billeddiagnostisk afdeling, Region Midtjylland

DIALOG - DYGTIGHED - DRISTIGHED ER NOGET VI SØGER  Vi søger nogle nye kollegaer til vores afdeling. Er du radiograf / røntgensygeplejerske med erfaring, har vi...
Dato indlagt 3 feb

Fysioterpeut til Regionspsykiatrien Horsens, Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Horsens søger en fysioterapeut fra d. 1. april 2012 til 30. november 2013, som en del af udviklingsprojektet Den gode psykiatriske afdeling....
Dato indlagt 3 feb

Audiologopæd / hørepædagog, Øre-,næse-,halsafdelingen, Høreklinikken, Region Midtjylland

Der opslåes hermed en stilling som audiologopæd/hørepædagog på Øre-, næse- halsafdelingens Høreklinik, Regionshospitalet i Viborg. Stillingen ønskes besat per...
Dato indlagt 3 feb

Afdelingssygeplejerske til Ovita, Region Midtjylland

En stilling som afdelingssygeplejerske i Ovita, opvågning og intensiv terapiafsnit er ledig til besættelse pr. 1. maj 2012. Attraktiv lederstilling med masser...
Dato indlagt 3 feb

Afdelingslæge ved Onkologisk Afdeling D, Region Midtjylland

Ved Onkologisk Afdeling D, Aarhus Universitetshospital, opslås 1 afdelingslægestilling. Stillingen kan besættes 1. april 2012 eller efter aftale. Onkologisk...
Dato indlagt 3 feb

Reservelæge, uklassificeret ved Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Thoraxkirurgisk Sektion, Region Midtjylland

Ved Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Thoraxkirurgisk Sektion er en stilling med 6 måneders ansættelse som reservelæge, uklassifiveret ledig til besættelse...
Dato indlagt 3 feb

Lægesekretær ved Apopleksiafsnit F2 / Dagklinikken, Region Midtjylland

På Apopleksiafsnittet F2/Dagklinik er der pr. 1. maj 2012, eller efter aftale en fast stilling 37 timer/ugentlig ledig til besættelse. Vi søger en ny kollega,...
Dato indlagt 3 feb

Operationssygeplejerske ved Urinvejkirurgisk Afdeling T, Region Midtjylland

Et vikariat som operationssygeplejerske på Urinvejskirurgisk Operationsafdeling, K-op er ledig til besættelse pr. 1. april 2012 og et år frem. Stillingen er på...
Dato indlagt 3 feb

Afdelingslæge ved Hjerte-, lunge-, karkirurgisk Afdeling T, Karkirurgisk sektion., Region Midtjylland

En stilling som afdelingslæge ved Region Midtjylland og med tjeneste indtil videre ved Hjerte-lunge-karkirurgisk Afdeling T, Karkirurgisk sektion, Aarhus...
Dato indlagt 3 feb

Lægesekretær til OVITA, Region Midtjylland

I OVITA, Anæstesiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, søger pr. 1. marts 2012 eller snarest muligt en uddannet lægesekretær på 30-37 timer til en fast...
Dato indlagt 3 feb

Sygeplejerske, Region Midtjylland

Fra 1. juni 2012 søger vi en sygeplejerske i basisstilling 0,8649 tid svarende til 32 timer pr. uge i blandede vagter i gerontopsykiatriske team P1, 7. etage....
Dato indlagt 3 feb

Sygeplejerske ved Øre-, Næse-, Halsafdeling H, Region Midtjylland

Ansøgningsfrist: 17/02/12 Tiltrædelse: 01/03/12 Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade Jobtype: Fast Arbejdstid: Heltid Arbejdsdage: Variende...
Dato indlagt 3 feb

Lægesekretær i Neurologisk ambulatorium, Region Midtjylland

Vi er p.t. igang med en større omstrukturering i vores ambulatorium, som betyder rotation mellem forskellige "roller" i ambulatoriet, således vi ophæver...
Dato indlagt 3 feb

Sygeplejerske ved Hjertemedicinsk Afdeling B1, Region Midtjylland

Hjertesygeplejerske - er det dig? Har du hjertet på rette sted og lyst til nye udfordringer - så kom og bliv en del af Damnarks bedste hjertemedicinske...
Dato indlagt 3 feb

Serviceassistent på Ortopædkirurgisk Afdeling E-OP, Region Midtjylland

Vi søger en serviceassistent 37 t/uge fra den 1. marts 2012 eller efter aftale. Operationsafdelingens speciale er kendetegnet ved korttidskontakt til...
Dato indlagt 3 feb
Rekruttering MedrekRegion SyddanmarkSkanderborg Kommune