Sök vårdjobb i Sverige Søg sundhedsjobb i Danmark Søk helsejobb i Norge Hae hoitoalan töitä Suomessa Find healthjobs in the UK Jobs im Gesundheitswesen
Lige nu har vi 2931 ledige stillinger på medrek.dk og 3584 på samtlige medrek sites
Århus universitetshospital, Århus sygehus

Overlæge søges ved Hæmatologisk Afdeling (CLL), Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.


Observera att sista ansökningsdag har passerat

Ved Hæmatologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Tage-Hansensgade, er en stilling som overlæge ledig til besættelse pr. 1. marts 2010, eller snarest derefter.

Vi tilbyder et spændende job i en fagligt velfunderet afdeling, med lang tradition for et godt tværfagligt samarbejde i alle personalegrupper, i ledelsesgruppen samt i MED udvalg. Dertil kommer et aktivt uddannelses- og forskningsmiljø, hvor der er stor mulighed for at forske i forskningslaboratorierne eller i den kliniske forskningsenhed. Herudover er afdelingen opdelt i ansvarsområder, med deraf følgende mulighed for at have stor indflydelse på det faglige indhold inden for interesseområderne.

Hæmatologisk Afdeling er inde i en hurtig faglig og organisatorisk udvikling. Lymfomområdet er organiseret som et særskilt afsnit, med tæt samarbejde med afdelingens to øvrige subspecialiserede afsnit.

Der er siden 2009 tre definerede ansvarsområder:
  • Diffust storcellede, perifere T-celle og Hodgkin lymfomer
  • Follikulære- og Mantlecellelymfomer.
  • Kronisk lymfatisk leukæmi/prolymfocytleukæmi, Mb Waldenstrøm/immunocytom, marginalzone lymfomer og CNS-lymfomer.
Med baggrund i det øgede behov for lægefaglige ressourcer til at videreudvikle diagnostik og behandlingen af maligne lymfoproliferative sygdomme, søger vi en overlæge, der skal varetage et ansvarsområde der omfatter kronisk lymfatisk leukæmi/prolymfocytleukæmi, Mb Waldenstrøm/immunocytom, marginalzone lymfomer og CNS-lymfomer.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i hæmatologi. Overlægen skal have dokumenteret høj faglig kompetence indenfor lymfoproliferative sygdomme.

Der lægges desuden vægt på, at ansøgeren:
  • Vil deltage i ledelsen ud fra Hæmatologisk Afdelings værdier: Faglighed, respekt, åbenhed og ansvarlighed.
  • Har erfaring med organisering af sammensatte patientforløb.
  • Har dokumenteret erfaring med klinisk forskning, herunder initiering og selvstændig styring af kliniske interventionsprotokoller.
  • Er visionær og inspirerende.
  • Kan samarbejde med afsnittets øvrige overlæger/speciallæger
  • Kan arbejde i et miljø, hvor delegering af ansvar til øvrige ledere og medarbejdere opleves som en naturlig ledelsesstil.
  • Vil være en åben og loyal makker i personalegruppen.
  • Vil arbejde målrettet med at udvikle det faglige og ledelsesmæssige ansvarsområde.
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
(Specialklausul: Ansøgere, der på nuværende tidspunkt er tjenestemænd, kan fortsætte med denne ansættelsesform).

Stillingen indebærer vagtforpligtelse.

Yderligere oplysninger om stillingen samt funktionsbeskrivelse kan indhentes hos ledende overlæge dr. med. Jørgen Schøler Kristensen, jokris@rm.dk; tlf. 8949 7929.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for den medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, akademiker og professionel.

Ansøgning og CV samt andre relevante bilag, stiles til Centerchef Frank Skriver Mikkelsen.

Ansøgere anmodes om at fremsende deres ansøgning elektronisk inklusiv dokumentation for kompetencer indenfor speciallægerollerne på skema, der kan hentes på http://www.regionmidtjylland.dk/sundhed/organisation/sundhedsplanlægning/lægelig+uddannelse/ansættelse+af+speciallæger

Ansøgningsfrist er mandag den 22. februar 2010 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11/12.

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge (CLL, immunocytom, marginalzone- og CNS lymfom), Hæmatologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Århus Sygehus er en del af Århus Universitetshospital, som derudover omfatter Skejby, Risskov, Aalborg Sygehus samt Det Sundhedsfaglige Fakultet ved Aarhus Universitet.

Århus Sygehus varetager en lang række landsdels- og/landsforpligtelser samt basisfunktioner for sygehusets lokalområde.

Der er centerstruktur på Århus Sygehus med fem centre med selvstændige ledelser. Hæmatologisk afdeling indgår i Kræftcentret sammen med Onkologisk Afdeling, Patologisk Institut, Radiologisk Afdeling, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Klinisk Genetisk Afdeling, Sygehusapoteket, Patienthotellet og Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin.

Hæmatologisk Afdeling Hæmatologisk afdeling er en højt specialiseret afdeling med lands-landsdelsfunktion.

Afdelingens kliniske del består af 3 sengeafsnit, afsnit 70 og afsnit 170, med hver 22 senge, samt det allogene transplantationsafsnit 7 med 6 senge. Der er et dagafsnit/ambulatorium med 17.000 besøg årligt, samt to diagnostiske laboratorier, Immunhæmatologisk Laboratorium og Cancercytogenetisk Laboratorium. Disse fungerer også som forskningslaboratorier. Desuden er der etableret en undersøgelsesstue til lumbal- og knoglemarvspunktur, samt en hæmatologisk modtagelse. Denne er i dagtimerne bemandet med læger, sekretærer og sygeplejersker.

Afdelingen er opdelt i 4 teams på tværs af sengeafdelinger og ambulatorium/dagafsnit. Afdelingen er subspecialiseret, idet patienter til allogen transplantation fortrinsvis er knyttet til afsnit 7, patienter med malignt lymfom og kronisk lymfatisk leukæmi til afsnit 70. Patienter med akut leukæmi, myelomatose og myeloproliferative sygdomme er fortrinsvis tilknyttet afsnit 170.
Der er desuden en velfungerende Klinisk Forskningsenhed, som sikrer, at videnskabelige forsøgsbehandlinger kan gennemføres sikkert og effektivt.

Der er etableret funktionsledelser bestående af overlæge og sygeplejerske på sengeafsnit og i ambulatorium. Der er en afdelingssygeplejerske på hvert sengeafsnit og i ambulatorium/dagafsnit. Der er funktionsledelse (læge/bioanalytiker) i Immunhæmatologisk Laboratorium, og lægelig ledelse af Cancercytogenetisk Laboratorium, begge med reference til Afdelingsledelsen.

På lægesiden er afdelingen normeret med en ledende overlæge, ét klinisk lærestolsprofessorat, ét forskningsprofessorat, 14 overlæger, 7 afdelingslæger, 6 hæmatologiske hoveduddannelsesstillinger, 2,5 hoveduddannelsesstillinger (sideuddannelse) samt 2 introduktionsstillinger. Ved afdelingen er der godt 200 ansatte - læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, serviceassistenter/portører, molekylærbiologer, bioanalytikere, socialrådgiver og psykolog.

Afdelingsledelsen, som består af en ledende overlæge og en oversygeplejerske, forestår den daglige ledelse af afdelingen med reference til centerchefen for Kræftcentret.

Overlægestillingens indhold:
Stillingskategori. Overlæge ved Hæmatologisk Afdeling R, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Ansættelsessted. Århus Sygehus, Hæmatologisk Afdeling R.

Ledelsesmæssig reference og opgaver. Overlægen indgår i afdelingens overlægegruppe, og er en del af den specialiserede lymfomgruppe. Overlægen refererer til den ledende overlæge vedrørende lægefaglige problemstillinger, forskningsmæssigt til professoren og i øvrigt til afdelingsledelsen. Overlægen har et selvstændig ansvar for de opgaver han/hun varetager, og er ansvarlig for sit ressourceforbrug.

Overlægen der ansættes i den opslåede stilling har specifikke ledelsesopgaver:
  • Opfølgning på aktivitet inden for ansvarsområdet (kronisk lymfatisk leukæmi/prolymfocytleukæmi, Mb Waldenstrøm/immunocytom, marginalzone lymfomer og CNS-lymfomer.
  • Rapportering til nationale databaser
  • Udarbejdelse af MTV rapporter indenfor ansvarsområdet
  • Indførelse af ny teknologi indenfor ansvarsområdet
  • Udarbejdelse og opdatering af faglige- og organisatoriske retningslinjer
Der er etableret ledelsesudvikling i afdelings- og sygehusregi, og der vil blive tilbudt yderligere lederudvikling.

Lønforhold. I henhold til overenskomst.

Vagtforpligtelse. Der er til stillingen tilknyttet rådighedsvagt. Der er to vagtlag: En tilstedeværelsesvagt bestående af reservelæger, introduktionslæger og læger tidligt i hoveduddannelsesforløb, og en rådighedsvagt bestående af ældre læger i hoveduddannelse, afdelingslæger og overenskomstansatte overlæger. Rådighedsvagten er en 12-skiftet tilkaldevagt fra bolig. Den nyansatte overlæge vil indgå sammen med de øvrige overenskomstansatte overlæger i bagvagtslaget. Der er ikke beredskabsvagt for overlæger. Der er særskilt rådighedsvagtforpligtigelse for transplantationsfunktionen.

Kliniske funktioner.
Det kliniske arbejde omfatter stuegang og ambulantfunktion indenfor lymfomområdet, samt visitation og tilrettelæggelse af patientforløb.
Overlægen fungerer som kontaktlæge for patienter inden for det hæmatologiske speciale, med en overvægt af patienter, der hører til ansvarsområdet.
Overlægen har rådgivende funktion for kolleger og andre faggrupper.
Overlægen har ansvaret for at udvikle diagnostik, behandling og for opfølgning af patienter med de under ansvarsområdet henhørende sygdomme, herunder rapportering til klinisk database, vedligeholdelse af elektroniske instrukser samt monitorering af aktivitet og kvalitet.
Overlægen er ansvarlig for varslinger og iværksættelse af nye metoder/behandlinger indenfor ansvarsområdet.

Forskning og udvikling. Forskningen ledes af afdelingens kliniske professor. Alle på afdelingen er forpligtet til at stimulere og deltage i det aktive forskningsmiljø. Afdelingens forskning omfatter både basal og klinisk forskning, og der lægges meget stor vægt på en intensiv brobygning mellem disse forskningsområder.
Overlægen har adgang til forskningsfaciliteter på linie med de øvrige overlæger på afdelingen. Der er mulighed for at varetage både det kliniske arbejde, og arbejdet med videreudvikling af de faglige ansvarsområder, herunder klinisk forskning.

Undervisning/uddannelse. Til den prægraduate undervisning af medicinstuderende er der ansat 1 professor og 4 kliniske lektorer. Regionens postgraduate kliniske lektor er ansat på afdelingen.
Afdelingen har en intensiv uddannelseskultur, hvor enhver ansat er forpligtet til at deltage aktivt som underviser og i uddannelse. Overlægen forventes at bidrage til udviklingen af fagområdet, samt tage del i yngre lægers videreuddannelse. Overlægen har selv mulighed for videre- og efteruddannelse på lige fod med afdelingens øvrige overlæger.

Stillingens forudsætninger.
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller, hvor der især lægges vægt på nedenstående:

Den medicinske ekspert. Stillingen ønskes besat med en speciallæge i hæmatologi. Overlægen skal have dokumenteret høj faglig kompetence og erfaring indenfor lymfoproliferative sygdomme.

Leder/administrator. Det er ønskeligt, at overlægen har bred erfaring og evne til at træffe beslutninger. Overlægen skal have gode evner for planlægning og kunne arbejde projektorienteret med gennemslagskraft. Tidligere ledererfaring ses gerne.

Akademiker. Der lægges vægt på, at overlægen er forskningsaktiv og har dokumenteret forskningsmæssig erfaring. Overlægen skal have interesse for og vilje til at understøtte og deltage i et aktivt videnskabeligt miljø.

Kommunikator. Der lægges vægt på erfaring som formidler og underviser for medicinstuderende, bioanalytikere og evt. andre personalegrupper..

Samarbejder. Der lægges vægt på åbenhed, og gode evner til samarbejde med respekt for samarbejdspartnere, hvor overlægen bidrager til et udviklende og godt arbejdsmiljø.
Ovenstående stillingsbeskrivelse er gældende på ansættelsestidspunktet. Løbende ændringer af funktionerne vil blive foretaget ved gensidig aftale mellem overlægen og afdelingsledelsen.

Jobnummer: 18334
Frist: 22-02-2010
Arbejdsgiver: Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Adresse: Nørrebrogade 44
By: 8000 Århus C
Telefon: +45 8949 7929

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.dk

Observera att sista ansökningsdag har passerat
Nøgleord: Hæmatologi, Læger


38 ledige stillinger fordelt på 38 annoncer

Arbejdsgiverens øvrige annoncer

» Serviceassistent til Skadestuen, Ortopædkirurgisk Afdeling E, Århus Universitetshospital, Århus Syge

Serviceassistent til Skadestuen, Ortopædkirurgisk Afdeling E, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Vi søger en serviceassistent 37 timer om ugen - stillingen...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 10 mar

» Introduktionsstilling ved Øjenafdeling J, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG

Introduktionsstilling ved Øjenafdeling J, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG Ved Øjenafdeling J er en introduktionsstilling (klassifikationsnr. 7003-17-44-i-5)...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 10 mar

» Ergoterapeut søges til Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Århus Universitetshospital, Århus Sygeh

Ergoterapeut søges til Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, T Med tiltrædelse den 1. maj 2010 søger vi en ergoterapeut...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 10 mar

» Barselsvikar for fysioterapeut i Idrætsklinikken, THG

Barselsvikar for fysioterapeut i Idrætsklinikken, THG Med tiltrædelse den 22. april 2010 og foreløbig indtil 9. december 2010 søger Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 10 mar

» Et nyt hæmatologisk transplantationsafsnit tilbyder godt arbejdsmiljø og faglig udfordring

Et nyt hæmatologisk transplantationsafsnit tilbyder godt arbejdsmiljø og faglig udfordring Da en af vores kollegaer er gået på barsel, søger vi en sygeplejerske...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 10 mar

» Medarbejder med socialfaglig uddannelse

Gudenåkollegiet Medarbejder med socialfaglig uddannelse søges til 37 timers stilling på Job koordineringskontoret Ansættelsestidspunkt for stillingen er den 01.05.2010...
Region Midtjylland, 4 mar

» Sygeplejerske til Femdøgnsafsnit D1, Onkologisk afdeling D, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG

Med tiltrædelse den 1. maj 2009 søger vi en sygeplejerske til et barselsvikariat 37 timer pr. uge. Du må gerne have 45 års erfaring, tre til fire efteruddannelser...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 4 mar

» Sygeplejerske til Hæmatologisk ambulatorium, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus THG

I Hæmatologisk Ambulatorium er der en fast stilling som sygeplejerske ledig pr. 1. maj 2010. Stillingen er på 30-37 timer pr. uge. Arbejdstiden ligger indenfor...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 4 mar

» Genopslag - Afvekslende ambulatoriejob, hvor du ikke skal skrive dagen lang!

Lægesekretær til Mamma Endokrin Klinik, Kirurgisk Afdeling P, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, THG På grund af for få indkomne ansøgninger vælger vi at...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 4 mar

» Introduktionsstilling ved Medicinsk-kardiologisk afdeling A, Århus Universitetshospital, Århus Sygeh

Introduktionsstilling ved Medicinsk-kardiologisk afdeling A, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, THG Introduktionsstilling nr. 7003-26-01-i-4 er ledig til...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 4 mar

» Sygeplejerske til Kirurgisk Børneafsnit E1, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG

Sygeplejerske til Kirurgisk Børneafsnit E1, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG Har du lyst til at arbejde med børn og kirurgisk sygepleje - så læs roligt...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 4 mar

» Bioanalytikere til Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Bioanalytikere til Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Med tiltrædelse pr. 1. april 2010 eller snarest søger vi 4 bioanalytikere...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 4 mar

» Bioanalytiker fast aftenvagt, Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Bioanalytiker fast aftenvagt, Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Med tiltrædelse den 1. april 2010 eller snarest søger vi en...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 4 mar

» Virksomheds- / serviceassistent søges til Afløserkontoret, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Virksomheds-/serviceassistent søges til Afløserkontoret, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus En stilling som uddannet virksomheds-/serviceassistent er ledig...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 4 mar

» Sygeplejerske til Lungemedicinsk Ambulatorium, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG

Sygeplejerske til Lungemedicinsk Ambulatorium, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG Et vikariat i 5 måneder, 30 t/uge ønskes besat fra den 1. maj 2010...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 4 mar

» Sygeplejerske til ambulatorium og dagafsnit, D6 / D-amb, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NB

Sygeplejerske til ambulatorium og dagafsnit, D6/D-amb, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG Med tiltrædelse den 1. maj 2010, søges en sygeplejerske til...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 1 mar

» Afdelingslæge til Neuroradiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG

En stilling som afdelingslæge ved Neuroradiologisk afdeling er ledig til besættelse pr. 1. marts 2010 eller snarest derefter. Århus Universitetshospital omfatter...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 1 mar

» Sekretær for Afdelingsledelsen, Kirurgisk afdeling P, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, THG

Her er jobbet for dig, der ønsker en udfordrende hverdag og kan arbejde selvstændigt. Vi søger pr. 1. maj 2010 eller efter aftale en uddannet lægesekretær/sagsbehandler...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 1 mar

» Ergoterapeut til Geriatrisk afdeling G, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, PPØ

Med tiltrædelse den 1. maj 2010 søger vi en ergoterapeut med udvidet arbejdsområde til apopleksiteam funktionen i afsnit G2. Apopleksiteamet er organiseret som...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 1 mar

» Social- og sundhedsassistent, Århus Universitetshospital,

Med tiltrædelse den 1. maj 2010 eller efter aftale søger vi en social- og sundhedsassistent til Neurologisk afdeling, akut apopleksi- og tromboseafsnit F2. Stillingen...
Århus universitetshospital, Århus sygehus, 1 mar
© 2001-2010 MEDREK.DK   FORSIDEN   |   OM MEDREK.DK   |   REKRUTTERE   |   PARTNERE   |   SITEMAP