Region Syddanmark Job Ledende overlæge

Obseverer at ansøgningsfristen er udløbet

Ledende overlæge til Akutafdelingen

Sygehus Lillebælt
Stillingen som ledende overlæge til Akutafdelingen er ledig til besættelse 1. april 2012 eller efter nærmere aftale.

Akutafdelingen bliver centrum i det nye akutsygehus i Kolding, som forventes klar til ibrugtagning 2015. Men allerede nu har afdelingen eksisteret i næsten 4 år og er med helt i front på Akutområdet både regionalt og nationalt.  Den position ønsker Sygehus Lillebælt at styrke gennem en strategisk satsning på såvel drift og udvikling som forskning på Akutafdelingen, i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i Akutsygehuset. 
Sygehus Lillebælt har en stærk forskningstradition specielt inden for kræft- og rygområdet, men ønsker med det nye akutsygehus også at danne et strategisk forskningsfelt omkring akutområdet, med forskningslektorater og på sigt professorater tilknyttet.

Den nuværende ledende overlæge vil stå i spidsen for denne udvikling.

Vi søger derfor en ny ledende overlæge, som ønsker at stå i spidsen for at udviklingen af  organisation og drift af Akutafdelingen og som vil deltage aktivt i at forme den fremtidige akutprofil for Sygehus Lillebælt. 
Vi forestiller os en lægelig chef, der:

  • tænker konstruktivt ud af boksen
  • anskuer behandlingsforløbene på en ny og anderledes måde
  • etablerer og vedligeholder konstruktive samarbejder internt og eksternt
  • skaber synergi med de øvrige afdelinger i hele Sygehus Lillebælt.
  • motiverer til arbejdsglæde og begejstring
 
Med andre ord en lægelig chef, der, sammen med oversygeplejersken, naturligt virker som afdelingens visionære, strategiske og driftsikre ankerpunkt. Kan du se dig selv tage udfordringen op?

Afdelingsledelsen skal, sammen med det øvrige sygehus på en udfordrende rejse de næste 3-4 år: Som led i sygehusstrukturen og Kolding Sygehus”™ fremtid som Trekantsområdets store akutsygehus er vi i fuld gang med en større udvidelse og ombygning. Det betyder, at Akutafdelingen udvides fra de nuværende 33 senge til 57 senge,  at de akutte medicinske  patienter fra Fredericia, de akutte kirurgiske-, ortopædkirurgiske, neurologiske og Øre-Næse-Hals patienterne  skal gennem Akutafdelingen  fra 2015, hvor patientflowet stiger fra de nuværende 30 til 70-80 indlæggelser i døgnet, foruden 100 skadepatienter.

Den helt store opgave bliver allerede nu at udnytte de flotte nye rammer i vores akutafdeling, således at patientbehandlingen og patientflowet bliver optimalt.  Dette sker dels via de normerede 5 speciallægestillinger i afdelingen og de 16 yngre-læge stillinger, men især ved de mange læger fra andre afdelinger, som arbejder hver dag i akutafdelingen. Der er i dag også tilknyttet ca. 120 sygeplejersker og sekretærer til området.

Hvem er du?
Vi har brug for en leder, der er ambitiøs og dygtig, og som kan øjne styrker og muligheder på tværs af de mange afdelinger med relation til Akutafdelingen. Du er holdspiller i afdelingen, har øje for patienterne og kan se nyt og friskt på, hvordan vi skruer patientforløb sammen, så det kommer både patienter og personale til gavn.
Vil du vide mere?
Sygehus Lillebælt består af sygehusene i Kolding, Vejle, Fredericia, Middelfart og Give. Du kan læse mere om os på www.sygehuslillebaelt.dk.
 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte lægelig direktør Dorthe Crüger, tlf. 24 45 37 64,  nuværende ledende overlæge Christian Backer Mogensen, 51 83 68 90 eller oversygeplejerske Helle Madsen  21 29 55 60 for yderligere information.
Der holdes ansættelsessamtaler den 27. februar 2012.

Løn og ansættelse
Aflønningen sker i henhold til Aftale vedrørende lægelige chefer indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner.
 
Ansøgning
Du bør i ansøgningen forholde dig til de syv kompetenceområde: Medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremme, akademiker, professionel og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for disse kompetencer.
 
Ansøgningsfrist
20. februar 2012 kl. 12.00.

Fagområde
Læge

Stillingsbetegnelse
Ledende overlæge

Jobtype
Fuldtid

Arbejdssted
Kolding

Ansøgningsfrist
20-02-2012

Sygehus Lillebælt består af sygehusene i Fredericia, Give, Kolding, Middelfart og Vejle. Vi har en årsomsætning på 3,1 mia. kroner. Vi vægter udvikling, forskningsaktivitet, effektive pakkeforløb og patienttilfredshed højt og er flere gange kåret som Danmarks bedste hospital af Dagens Medicin.

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.dk

Dato indlagt 01-02-2012

Obseverer at ansøgningsfristen er udløbet


Nøgleord: Almen medicin, Cheflæger, Læge

Anbefal "Ledende overlæge, Region Syddanmark" til dine venner:

Stillingen er gemt under Mine jobs 3 ledige stillinger fordelt på 3 annoncer

Arbejdsgiverens øvrige annoncer

Projektmedarbejder - administration af kronikerprojekter, Region Syddanmark

Er du god til tal og økonomi? Kan du skabe overblik og struktur? Er du stærk i skriftlig formidling? I Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet søger vi en...
25 maj

Sygeplejersker til Kardiologisk Afsnit, Medicinsk Afdeling M, OUH Svendborg Sygehus, Region Syddanmark

Sygeplejersker søges til Kardiologisk afsnit OUH Svendborg Sygehus Er du uddannet sygeplejerske og har du lyst til at arbejde indenfor det kardiologiske...
25 maj

Konsulent - vidensopsamling i kronikerprojekter, Region Syddanmark

Har du erfaring med projektstyring? Kan du skabe overblik og struktur? Er du en god kommunikator og kan facilitere møder og processer? I Afdelingen for...
24 maj
Rekruttering MedrekRegion Syddanmark