2 stillinger som lægesekretærer ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center, Reumatologisk Ambulatorium, er ledig til besættelse pr. 1. april 2012 eller snarest derefter. Stillingerne er på 37 timer pr. uge.
Nu er det ikke sådan, at vi har noget imod superkvinder, men egentlig forventer vi bare nogle helt almindelige fleksible mennesker med gode samarbejdsevner. Du kommer til at arbejde meget tværfagligt, og du skal også kunne lide at have tæt kontakt til patienterne.
Om Hospitalsenhed Midt
Diagnostisk Center er af Region Midtjylland udpeget til at være regionens spydspids i udviklingen af et Center of Excellence. Dette udvikler vi bl.a. gennem en ny organiseringsform, hvor Radiologisk Afdeling og Medicinsk Afdeling er blevet fusioneret til et Diagnostisk Center. Dette betyder bl.a. at vi er ved at sammenlægge de to oprindelige sekretariater til ét - med en fælles ledende lægesekretær. En af de meget store opgaver i Diagnostisk Center er omlægningen af vores aktivitet fra akutte patientforløb til elektive og subakutte patientforløb.
Om stillingen
I sekretærgruppen arbejdes med teamstruktur på tværs af sengeafsnit og ambulatorier. Tanken er, at teamet selv aftaler varetagelse af opgaver ved ferie og andet fravær, ligesom der efter ønske kan være mulighed for at rotere mellem opgaverne.
De ledige stillinger er som udgangspunkt inden for det reumatologiske speciale. Den fysiske placering er på Reumatologisk Ambulatorium.
Du tilhører den eftertragtede kategori ”uddannet lægesekretær” og kan varetage arbejdsopgaver som skrivning af journalnotater, modtagelse af patienter i bookingfunktion, telefonbetjening m.m.
Stillingen indebærer, at du skal indgå i weekend vagtordning. P.t. er der vagt ca. hver 18. uge. Herudover må der påregnes aftenvagter i begrænset omfang. I vagterne skrives journaler for hele det medicinske sengehus.
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og DL/HK. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Ledende lægesekretær Randi G. Mogensen, tlf. 8722 2681 eller lægesekretær Majbritt Leth Jensen, Reumatologisk Ambulatorium, tlf. 8722 2915.
Din ansøgningDin ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest torsdag den 23. februar 2012.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i starten af uge 9.
Læs mer om arbejdsgivere herAnsøgningsfrist:23/02/12
Tiltrædelse:01/04/12
Arbejdssted:Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Silkeborg
Jobtype:Fast
Arbejdstid:Heltid
Arbejdsdage:Variende arbejdstider
Kontaktperson:Randi Gylling Mogensen
Telefon:+45 87222681
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.dk