Obseverer at ansøgningsfristen er udløbet
Vi søger en psykolog til en deltidsstilling 30 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. april 2012 eller snarest muligt.
Psykologen skal indgå i det tværfaglige team, hvor der arbejdes med undersøgelse og behandling af børn og unge med mistanke om psykotiske tilstande med komorbide lidelser.
Teamets primære opgave er udredning og behandling af børn og unge med mistanke om psykotiske tilstande. Der løses opgaver på højt specialiseret niveau.
Psykologen skal være indstillet på, at en stor del af funktionen vil være at foretage psykologiske undersøgelser, blandt andet skal psykologen bidrage med undersøgelser i forhold til et forskningsprojekt, der sammenligner effekt og bivirkninger af psykofarmakologisk behandling over for psykotiske tilstande.
Udover opgaver i teamet skal psykologen være med til at løse opgaver på tværs af teams, f. eks. supervision både monofagligt og tværfagligt, samt interne undervisningsopgaver.
Vi tilbyder Børne- og Ungdomspsykiatri Odense løser opgaver på højt specialiseret niveau. Vi har løbende intern undervisning, supervision både internt og med ekstern supervisor. Det er vores mål, at alle psykologerne opnår specialistuddannelse inden for et relevant område.
Om afdelingen Generelt gælder for hele afdelingen, at vi undersøger og behandler børn og unge i aldersgruppen 0-17 år med børne- og ungdomspsykiatriske vanskeligheder. Vi har højt specialiseret funktion på flere områder. Vi arbejder tværfagligt, faggrupperne er: læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, skolelærere, sekretærer, socialrådgivere og fysioterapeuter. Vi har en forskningsenhed og tæt kontakt til universitetet. Afdelingen er organiseret i teams, som varetager hver sin patientgruppe.
Løn og ansættelsesforhold Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn, Dansk Psykolog Forening og Ny Løn og er omfattet af lokalløndannelse. Det betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark vil der være en prøvetid på tre måneder. Hør mere om stillingen
Du er velkommen til at høre mere hos ledende psykolog Lone Hjerrild Møller på tlf.: 6311 7101.
Vi skal have din ansøgning senest den 17. februar 2012. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt ultimo uge 8 eller primo uge 9.
Fagområde Psykolog
Stillingsbetegnelse Psykolog
Jobtype
Arbejdssted Odense
Ansøgningsfrist 17-02-2012
Psykiatrisygehuset har afdelinger og funktioner fordelt i Region Syddanmark. Vi har et budget på 1,2 mia. kroner og behandler årligt 28.000 patienter. Vi er en psykiatri i bevægelse - på vej mod udbygget lokalpsykiatri og med døgnpladser som backup, når patienten har brug for det.
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.dk
Dato indlagt 03-02-2012
Obseverer at ansøgningsfristen er udløbet
|
Nøgleord:
Børne- og ungdomspsykiatri,
Læge,
Psykologer
Anbefal "Klinisk psykolog til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Region Syddanmark" til dine venner:
Stillingen er gemt under Mine jobs
1 ledige stillinger fordelt på
1 annoncer
Har du erfaring med projektstyring? Kan du skabe overblik og struktur? Er du en god kommunikator og kan facilitere møder og processer? I Afdelingen for...
24 maj Vis søgningsresultat 1-1 af 1