DRONNING INGRIDS HOSPITAL I NUUK SØGER INTENSIVSYGEPLEJERSKE.
Læs mer om arbejdsgivere herDu har nu muligheden for at komme til det smukke Grønland og prøve kræfter med en alsidig, udfordrende og spændende intensivafdeling.
En stilling som fastansat sygeplejerske er ledig til besættelse pr. 1. april 2012 eller efter nærmere aftale. Der er mulighed for et vikariat af minimum 3 måneders varighed, med mulighed for forlængelse.
På Dronning Ingrids Hospitals intensivafdeling vil du komme til at møde alle patientgrupper, lige fra de små præmature til gamle mennesker, som er mætte af dage, samt en bred vifte af medicinske, kirurgiske og psykiatriske patienter.
Vi søger en intensivsygeplejerske, som har intensiverfaring, og også gerne intensivuddannelse.
Intensivafdelingen på dronning Ingrids Hospital er en kombineret intensiv- og neonatalafdeling, som er normeret til fire intensive pladser for voksne og/eller børn, samt fire opvågningspladser.
I løbet af sommeren 2012 flytter intensivafdelingen fra den nuværende placering ind i en helt ny afdeling placeret i det nye Akutcenter. Foruden det intensive terapiafsnit huser Akutcenteret bl.a. operationsafdeling, kirurgisk dagafsnit/opvågningen og skadestuen.
Alle indlæggelser er akutte, og vi får varsler på alt fra få minutter og op til et halvt døgn, idet vi både tager mod patienter fra de øvrige sengeafdelinger på Dronning Ingrids Hospital, Dronning Ingrids Sundhedscenteret i Nuuk og de øvrige sygehuse i resten af Grønland.
Vi arbejder med tildelt patientpleje på afdelingen, hvilket betyder, at hver sygeplejerske får ansvaret for en til tre patienter, afhængigt af plejetyngden.
Da patientklientellet er meget bredt, stilles der store krav til en meget forskelligartet sygepleje, men vores fælles fokus er:- at sygeplejen er helhedsorienteret, således at der tages udgangspunkt i den enkelte patients sygdom og plejebehov. Herunder patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige situation
- at sygeplejen tilpasses den enkeltes egenomsorgskapacitet
- tildelt patientpleje, hvor sygeplejersken udfører helhedsorienteret sygepleje, til den/de patienter der til deles
- at patienterne i videst muligt omfang er medbestemmende i sygdomsforløbet. Kan patienterne ikke selv tage stilling, inddrages så vidt muligt de pårørende
Vi ønsker, at de ansatte har størst mulig indflydelse på egne arbejdstider, og derfor har vi en ønskeplan, hvor alle kan skrive deres ønsker på inden arbejdsplanen udarbejdes.
LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLDStillingen aflønnes i henhold til overenskomst mellem Grønlands Landstyre og Peqqissaasut Kattuffiat for sygeplejersker og radiografer i Grønland.
Til fastansatte ydes et rekrutterings- og fastholdelsestillæg hvis størrelse afhænger af anciennitet.
REJSE OG BOLIGFORHOLDVed vikariater ydes den ansatte til- og fratrædelsesrejse.
Ved fastansættelse ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning for den ansatte og dennes ægtefælle eller dermed ligestillede samt hjemmeboende børn under 18 år fra Danmark, Norge, Sverige, Island og Færøerne til Grønland, og efter tre års ansættelse fri fratrædelsesrejse og bohaveflytning retur.
For fastansatte indbetaler arbejdsgiver hver måned til en feriefond fra hvilken man efter to års ansættelse kan søge støtte til ferierejse for sig selv og familien.
Der vil til stillingen kunne anvises bolig i Selvstyrets nye personaleboliger på Sanamut Aqqut. Anvisning af bolig og dennes størrelse vil ske efter gældende regler jf. landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger. Tildeling vil ske såfremt der forefindes en ledig bolig der enten matcher husstanden eller stillingsbetegnelse. Huslejen fastsættes efter gældende satser for boligerne på Sanamut Aqqut.
Såfremt der ikke er ledig bolig i Sanamut Aqqut vil der ske anvisning fra personaleboligpulje fra boligforeningen INI, dette til enhver tid gældende regler.
Grundet den anstrengte boligsituationen i Nuuk er der ved INI ventetid på permanent personalebolig hvorfor der kan ske indkvartering i en midlertidig vakantbolig, herunder også i mindre bofællesskaber 'hotellejligheder'.
KONTAKTInformation om stillingen kan indhentes ved henvendelse til oversygeplejerske Tobias Gredal på Tlf.: +299 34 43 81.
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Birgithe Heinrich på tlf. +299 34 43 85.
FagområdeSygeplejerske
StillingsbetegnelseSygeplejerske
JobtypeFast ansættelse
ArbejdsstedKirurgisk afdeling
Dronning Ingrids Hospital
Nuuk
Frist01-03-2012
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.dk