Børneafsnit H3 søger sygeplejerske til fast stilling pr. 1. april 2012.Arbejdstiden er 32 timer/uge, overvejende dagvagter med enkelte aften- og nattevagter. Herudover arbejde ca. hver 4. weekend.
Børneafsnit H3 er et alment pædiatrisk afsnit med plads til 15 børn med bl.a. neurologiske, endokrinologiske, reumatologiske, gastroenterologiske, kardiologiske og psykosociale lidelser. I weekenden har vi plads til 5 børn.
Det er et spændende afsnit med mange forskellige arbejdsopgaver og et tæt samarbejde med forældre og mange tværfaglige samarbejdspartnere.
Vi arbejder med specialistteams med uddelegeret ansvar omkring udvikling af sygeplejen inden for hvert område.
I H3 lægger vi stor vægt på, at kommunikationen på alle niveauer er respektfuld og ærlig, og vi ønsker et afsnit med et børnevenligt miljø med plads til forskelligheder.
Vi ønsker en sygeplejerske, som:- Efter introduktion i H3 har lyst til at varetage funktionen som klinisk vejleder.
- Har erfaring som klinisk vejleder for sygeplejerskestuderende, gerne med diplomuddannelse.
- Har lyst til at arbejde netop i børneafsnit H3.
- Har lyst til at indgå i et tæt og åbent samarbejde med børn og forældre.
- Ønsker at engagere sig fagligt i udviklingen/udførelsen af sygeplejen.
- Er livsglad og har et positivt og rummeligt menneskesyn.
Vi tilbyder:- Arbejde i et spændende og velfungerende børneafsnit, hvor der er høj arbejdsglæde.
- Samarbejde med engagerede og erfarne kolleger.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling med bl.a. sygeplejefaglig refleksion.
- En synlig ledelse.
- Introduktion tilrettelagt sammen med dig.
Hør mere
Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Tove Wilhelmsen på tlf. 6541 2081.
Du bedes sende din ansøgning via HR Manager. Ansøgningsfristen er den 24. februar 2012.02.10. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 9.
Andet:Ved ansættelse udbeder vi os en børneattest. Det er en attest, der fås hos Rigspolitiet, og vi sørger for rekvisition efter tilladelse fra dig.
Fagområde
Sygeplejerske
Stillingsbetegnelse
Jobtype
32 timer pr. uge
Arbejdssted
Odense
Ansøgningsfrist
24-02-2012
OUH er en stor og attraktiv arbejdsplads. Næsten 10.000 medarbejdere behandler patienter fra hele Danmark for sjældne og komplicerede sygdomme og for mere almindelige lidelser. Kvalitet og service over for patienterne, forskning og uddannelse samt udvikling af medarbejderne er kerneopgaver for de to sygehuse.
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.dk