To stillinger som bioanalytiker 37 timer pr. uge, er ledig til besættelse snarest.
Patologisk Institut.To stillinger som bioanalytikere 37 timer pr. uge, er ledig til besættelse snarest.
Den ene stilling er tilknyttet Laboratorium for immunhistokemi og den anden stilling Laboratorium for cytologi. På sigt kan der ske opgaveændringer, således at stillingerne tilknyttes Laboratorium for histologi.
I laboratorium for cytologi er der en normering på 18 cytobioanalytikere. Afdelingen har årligt ca. 50.000 cytologiske prøver. Cytobioanalytikerne besvarer selvstændigt cervixcytologiske prøver, som er normale eller med lette og svære celleforandringer, og normale cytologiske prøver fra luftveje og blæren.
Laboratoriet gør brug af automatiseret screening til cervixcytologiske prøver, hvorfor oplæring i brug af denne teknik vil finde sted.
Vi forventer:- at du er autoriseret bioanalytiker
- at du har interesse for screening af cytologiske prøver
- at du kan lide at arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
- at du har et godt humør, gode samarbejdsevner og engagement.
- at du har erfaring med immunhistokemiske teknikker
- at du har erfaring med kvalitetsudvikling
I laboratorium for immunhistokemi og udvikling er der en normering på 7,4 bioanalytikere, heraf en afdelingsbioanalytiker, en specialist, 7 bioanalytikere, hvoraf 4 er rotanter, desuden er der tilknyttet en kvalitetskonsulent.
Afdelingen farver årligt ca. 58.000 immunhistokemiske glas. Til dette råder afdelingen over Benchmark ULTRA, Autostainer og Celerus Wave System.
Afdelingen varetager udover daglige immunhistokemiske opgaver diverse udviklingsopogaver bl.a. kvalitetssikring, test og optimering af antistoffer, nye immunhistokemiske teknikker. Desuden varetages praktiske opgaver i forbindelse med kvalitetsprogrammet NordiQC, som udsendes og styres fra Patologisk Institut.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til konst. afdelingsbioanalytiker Jette Møller tlf. 99 32 82 42, Laboratorium for immunhistokemi eller konst. afdelingsbioanalytiker Helle Lanner tlf. 99 32 16 39, Laboratorium for cytologi.
Ansøgning sendes til konst. ledende bioanalytiker Jette Christensen, Patologisk Institut, Aalborg Sygehus Nord, Postboks 561, 9100 Aalborg.Ansøgningsfrist: 12. marts 2010.Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.dk