Afdelingslæge, Medicinsk AfdelingRegionsrådet i Region Midtjylland og Folketinget har besluttet at bygge et nyt supersygehus ”Det Nye Hospital i Vest” i Gødstrup v. Herning. Sygehuset skal afløse det nuværende Hospitalsenheden Vest som består af sygehusene i Herning og Holstebro med enkelte bevarede funktioner på matriklerne i Lemvig, Ringkøbing og Tarm.
Planlægningen af det nye sygehus er i fuld gang, og medarbejderne skal i det kommende år yderligere inddrages i processen. Så vil du være gastroenterolog på det nye sygehus i Gødstrup og vil du være med til at præge forarbejdet, er chancen der nu:
En stilling som afdelingslæge med mulighed for senere ansættelse som overlæge i intern medicin:gastroenterologi ved Hospitals-enheden Vest, med tjeneste indtil videre ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Herning, er ledig til besættelse pr. 1. marts 2012, eller efter aftale.
Medicinsk afdelingDe medicinske afdelinger i Herning og Holstebro er organisatorisk samlet i én afdeling. Afdelingen varetager den medicinske funktion for ca. 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland.
Der er fælles afdelingsledelse bestående af afdelingens ledende overlæge og ledende oversygeplejerske.
Gastroenterologisk funktionGastroenterologien i Hospitalsenheden Vest er en del af medicinsk afdeling. Både den medicinske og den kirurgiske gastroenterologi er samlet i Herning. Der er et tæt samarbejde mellem medicinsk og kirurgisk gastroenterologi, både hvad angår modtagelse, visitation og behandling af akutte patienter, pakkeforløb og hvad angår den endoskopiske funktion, som foregår i et fælles endoskopiafsnit. De medicinske læger varetager her årligt ca. 1.200 gastroskopier, 900 kolo- og sigmoideoskopier samt 150 ERCP”™er. Derudover varetager vi kapselenteroskopier. Afdelingen har et velfungerende dagafsnit og akutambulatorium, hvor udredning og behandling af bl.a. patienter med aktivitet i inflammatoriske tarmsygdomme og cirrose samt pakkeforløb varetages. Der er ca. 4.000 kontakter i dagafsnittet årligt. Dertil kommer det gastroenterologiske efterbehandlings- ambulatorium med ca. 3.500 årlige kontakter
De gastroenterologiske senge er en dedikeret del af det medicinske sengeafsnit på i alt 36 senge
Gastroenterologisk lægebemanding
Den gastroenterologiske funktion i Hospitalsenheden Vest varetages af 4 speciallæger. Der er to hoveduddannelsesforløb i gastroenterologi.
Afdelingens aktiviteter og opgaverMedicinsk afdeling har 138 stationære senge, heraf 70 i Herning, samt dagafsnit, akutambulatorium og efterbehandlingsambulatorier i Herning, Holstebro og Ringkøbing. Derudover har de medicinske læger ansvaret for de akutte medicinske patienter i det akutte modtageafsnit i Herning.
Den samlede aktivitet i 2011 var på ca. 19.000 indlæggelser og 75.000 ambulante besøg, heraf 11.500 akutte indlæggelser og 35.000 ambulante besøg på afdelingen i Herning.
VagtDer er etableret tre vagtlag med tilstedeværelsesvagt i Herning. Forvagtslaget består af basislæger, ansat i akutafdelingen. Mellemvagtslaget består af introduktionslæger og læger i første fase af HU-stilling, medens bagvagtslaget er dækket af læger i fase 3 og 4 af deres HU-stilling samt af afdelingslæger. Der er etableret medicinsk og kardiologisk beredskabsvagt som dækkes af overlægerne. Til stillingen er knyttet deltagelse i den medicinske bagvagt efter nærmere aftale.
Lægelige kvalifikationerDer ønskes en ansøger med speciallægeuddannelse i intern medicin: gastroenterologi. Der arbejdes aktuelt på at styrke de ambulante funktioner, både de specialespecifikke funktioner og ikke mindst akutambulatoriet, hvor gastroenterologer har en central rolle. Også den endoskopiske funktion ønskes styrket. For ansøger med endoskopisk interesse og erfaring vil der være mulighed for at tilgodese særlige interesseområder på lige fod med afdelingens overlæger.
Afdelingslægen skal i samarbejde med den specialeansvarlige gastroenterolog og afdelingsledelsen medvirke til at optimere den gastroenterologiske funktion ved Hospitalsenheden Vest, herunder deltage i uddannelsen af yngre læger.
Ansøger med dokumenteret interesse indenfor forsknings- og udviklingsarbejde vil have mulighed for at udnytte disse kompetencer.
Ansøger bør i ansøgningen forholde sig til speciallægens 7 roller, jf. Region Midtjyllands ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger”, og bør i videst mulig omfang dokumentere sine kvalifikationer indenfor disse områder. Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetenceområder.
AnsættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for afdelingslæger indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.
Stillingerne er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.
Flere oplysningerYderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til specialeansvarlig overlæge Niels Thorsgaard på telefon 21276798 eller ledende overlæge Steen Husted på tlf.nr. 24299963.
Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Husk at mærke ansøgningen HR-24.Ansøgningen må være os i hænde
senest mandag den 13. februar 2012.
Læs mer om arbejdsgivere herAnsøgningsfrist:13/02/12
Tiltrædelse:01/03/12
Arbejdssted:Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Herning
Jobtype:Fast
Arbejdstid:Heltid
Arbejdsdage:Variende arbejdstider
Kontaktperson:Niels Thorsgaard
Telefon:
+45 7843 6426
Mobil:
2127 6798
Steen Husted
Mobil:
2429 9963
Hospitalsenheden Vest er fem hospitaler med adresse i Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm.
Vi er inde i en markant udvikling, hvor vi arbejder målrettet frem mod at flytte fysisk sammen i et nyt og moderne Vestjysk hospital i Gødstrup, nordvest for Herning.
Vi har fælles hospitalsledelse og fælles afdelingsledelser på tværs af husene. Sammen er vi godt 4.000 engagerede og højtkvalificerede medarbejdere, der arbejder for at sikre trygge, effektive og sammenhængende patientforløb af høj faglig kvalitet.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og tror på, at en åben, tillidsfuld dialog med respekt for hinandens faglighed giver de bedste resultater.
Organisatorisk består Hospitalsenheden Vest af 13 kliniske afdelinger, 9 kliniske serviceafdelinger og 3 serviceafdelinger. Vi er nærhospitaler for hen ved 300.000 borgere, råder over 550 sengepladser og har et samlet driftsbudget på 2,0 mia. kr.Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.dk