Nygårds Plads er et ældrecenter med 68 ældre- og plejeboliger, centralkøkken, administration, aktivitetsværested. Ældrecentret udvides med 45 nye boliger, hvoraf de 23 boliger tages i brug 1. marts 2010, og de sidste 22 boliger tages i brug til januar 2011.
Centret er placeret i rolige omgivelser ud til store grønne arealer, lige ved Brøndbyøster Station.
Personalet på Nygårds Plads
Det er vigtig for os, at der er en varm, åben og imødekommende stemning på Nygårds Plads.
Derfor arbejder vi ud fra fælles værdier, virksomhedsplan, kvalitetsstandarder, helhedspleje, kontaktpersonsordningen.
Det daglige arbejde på centret er præget af stor tværfaglighed med udgangspunkt i vores fælles værdier:
Ansvar, Motivation, Respekt, Dialog og Udvikling
Vi tror på, at det bedste resultat opnås, når forskellige faggrupper arbejder sammen.
For at styrke samarbejdet mellem beboere, pårørende og personale bruger vi "reflekterende kommunikation".
”Kommunikation” personalet imellem og mellem personalet og beboere og deres pårørende har vores konstante opmærksomhed. ”Kommunikation som et arbejdsredskab” er et område vi målrettet og kontinuerligt på at forbedre. Vi tror på at jo mere bevidste vi er i anvendelsen af kommunikationen, jo bedre bliver vi til dialogen og dermed det tværfaglige personalesamarbejde samt samarbejdet med beboere og deres pårørende. Vi ser sproget som skabende og handlende. Gennem sproget lære vi os selv og andre at kende.
Centret planlægger derfor løbende undervisning for alle medarbejdere på centret i teorierne om den
reflekterende kommunikation og den værdsættende samtale.
Formålet er, at alle medarbejdere bliver
anerkendende, reflekterende, nysgerrige og lyttende i det daglige samarbejde.
Vi har dagligt fokus på den
”GODE HISTORIE”, og indleder eksempelvist ofte vore møder med dette punkt.
Det at fortælle ”den gode historie” fra hverdagen højt, sætter fokus på hvad der er lykkedes, og succeshistorierne rummer en høj grad af mulighed for at tilkendegive og modtage anerkendelse kollegaerne imellem. Der sættes fokus på den enkeltes ressourcer, ved at bruge den værdsættende samtale.
Vi sætter aktuelt og fremadrettet fokus på dokumentation og udviklingsprojekter. Vi skal i efteråret 2009 arbejde med projekterne "Sund dialog" og "Ernæring og måltidets rammer". Vi arbejder målrettet på at bevare og forbedre både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, støttet op af "DEN GRØNNE Ø", som tilbyder personalegoder som eksempelvis, sund personalemad, gratis massage og sociale arrangementer. Vi har i et samarbejde i Ældre og Omsorgssektoren udarbejdet et kompetenceudviklingsprojekt for sundhedspersonalet og tilrettelægger undervisning ud fra dette.
Der er stor fokus på den faglige udvikling dels tværfagligt og monofagligt, med støtte fra centrets udviklingssygeplejerske.
Der er etableret "ekspertgrupper" indenfor forskellige områder såsom fx diabetes, demens og sårpleje.
Ældrecentret Nygårds Plads er en arbejdsplads i udvikling med et godt arbejdsmiljø. Der er vilje og der er støtte og plads til udvikling.
Kontakt
Ældrecentret Nygårdsplads
Nygårds Plads 30
2605 Brøndby
Tlf: 43282760
Stillingen er gemt under Mine jobs
Ingen annoncer ude